Johanne og Silvana

Johanne og Silvana

I november 2018 søgte vi igen testheste med gaffelbåndsskader, for at udbedrer forståelsen af effekten af LTSen på den slags skader, både nye som gamle.

Denne gang valgte vi Silvana, efter en del skiven frem og tilbage med Tina Emborg (Johannes mor), hvor vi fik et klart billede af skaden, skade forløbet og diagnosen fra dyrlægen. Silvanas diagnose var alt andet end god og siden skaden var gammel, var vi ikke sikker på om hvorvidt det ville være muligt for LTSen at reparer skaden, hvilket vi gjorde Tina og Johanne opmærksom på.

Her kan i læse hvad Tina skriver om Silvanas skade og test forløb:

Vi købte Silvana i august 2017, på det tidspunkt havde hun en fortykning på sit højre forben over koden. 
Hun havde været gående og startet til stævner, så vi tog det som noget ubetydeligt.
I juni 2018, føles hun uren gående og dyrlæge scanner hende,  og finder en gaffelbåndsskade over koden. Han siger 4 uger med kontrolleret skridt. Vi venter med at sætte hende i gang. Og får hende scannet igen i august 2018, der ser det ud som det første sted er helet. Men der ser desværre ud til at være en mere alvorlig skade hvor gaffelbåndende mødes under koden. Han giver hende ikke så store chancer for at blive ridehest. Og mener hun skal have 1 år fri.
Så vi giver hende ro, men beslutter at hun må komme på fold, og være hest, da sygefold i et år ikke er hesteliv hos os.
Det skal siges hun elsker folden, og spæner rundt hver gang hun lukkes ud. Vi lukkede øjnene og sagde at måske går det, måske ikke.
Vi havde hele tiden besluttet at vi gerne ville have status efter nytår, og det var vores mål. 
I efteråret 2018, kommer jeg til at følge equine LTS, og læser de gode oplevelser folk har.
På et tidspunkt søges der testhest, og vi er super heldige at blive udvalgt. 
Vi har fået en utrolig god oplevelse og god information i forhold til equine LTS,
Vi låner LTS i slut november, hvor der tages billeder af Silvana, der ses røde pletter hvor skaden var, og et par andre steder, som kunne passe med aflastning, bla hø skulder. 
Vi aftalte at bruge LTS 2-3 gange om dagen på de steder, og Mette ville komme igen efter ca 2 uger. 
Allerede der ses mindre spots/inflammation. Vi bliver selvfølgelig glade, men man ved jo aldrig. Efter 1 måned havde vi besluttet at købe den, da vi begyndte at bruge den til os selv og den anden hest. 
Da Mette kommer efter 1 måned, har hun en ny LTS til os, samt hun tager nye billeder. Som faktisk er uden inflammation, vi bliver alle glade, bla fordi der ikke var så stor erfaring med ældre skader, men også fordi vores hest måske alligevel har en fremtid.
Vi afslutter besøgene og fortsætter med LTS, bestiller tid til scanning af hø ben.
Vi vælger en anden dyrlæge, ikke pga dårlig oplevelse, mere pga vi gerne vil have godt udstyr til at scanne med.
Den er 23. Januar. Og hun viser ikke umiddelbart tegn på halthed ved gang. Hun scannes og der laves doppler us, hvilket er scanning af blodkar. 
Dyrlægen finder inden gaffelbåndsskade, men  noget arvæv ved den dybe bøjesene, som måske hænger sammen med den fortykning hun hele tiden har haft på sit ben. Den er også blevet markant mindre under de 2 måneders behandling vi har givet. 
Han siger at vi formentlig har en hest, der er mere rask nu end da vi købte hende, og at han kunne anbefale ringsko, da de skåner bøjesenen. 
Vi bliver meget glade. Hurra. 
Og tænker at måske er skaden så flere pr gammel. Det finder vi aldrig svar på, men hun må starte lige så stille op med genoptræning. Vi vil fortsat bruge LTS dagligt, og begge heste får på benene dagligt. 
Det skal siges at vi jo startede lidt forbeholdne, men det er vi bestemt ikke mere.